Ukrudt og skadedyr

herunder finder du viden om at holde ukrudt og skadedyr nede

Sæson for bekæmpelse af ukrudt og skadedyr er i gang

Det har atter været en mild vinter og det betyder at sneglene har overlevet og ukrudtet allerede er ved at samle energi til forårets spurt.
Gå derfor gerne i gang med bekæmpelsen af dræbersnegle, voldsnegle, kvikgræs, snerler og skvalderkål nu.

Ukrudt

Ukrudt kan blive til god gødning. Dog ikke kvikgræs, skvalderkål/havepest og snerler. Sidstnævnte skal du bruge kræfter på at udrydde.

Din indsats mod ukrudt

Det meste af det, vi kalder ukrudt, kan med fordel komposteres på eget jordlod. Det bliver til fin gødning og giver god næring til din jord på haveloddet. Dog skal du være opmærksom på bruge kræfter på at udrydde kvikgræs, skvalderkål og snerler. Især rødderne skal du sørge for at finde og fjerne helt. De fleste af rødderne ligger langt nede i jorden, så det et stort arbejde – men det er vigtigt. Kvikgræsrødder behøver f.eks. kun at være 2 cm lange, for at der spirer nyt kvikgræs frem. Så alle dele af rødderne skal med op og smides i den store beholder ved indgangen. Japansk pileurt og pigæbler skal også fjernes og smides i den store beholder ved indgangen.

japansk pileurt

Japansk pileurt er en aggressiv invasiv plante, som kan genkendes på sin røde/rødplettede stængel, hvor bladende sidder skiftevis ud til siden. Den formerer sig ved rodskud og frøformering. Selv den mindste lille plantedel kan vokse til en ny plante, der udkonkurrerer alt andet. Den er samtidig dygtig til at bore sig ind i de mindste sprækker i bygget materiale og skal derfor bekæmpes hele året. Rester af japansk pileurt SKAL indpakkes og udsmides i affaldsbeholderen, så den kommer på forbrændingen og ikke spredes - hverken inden for eller uden for haveforeningen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har skrevet en vejledning om bekæmpelse. Klik på billedet ovenfor for at gå til deres hjemmeside (eksternt link)

Skvalderkål, kvikgræs og snerler

Skvalderkål, kvikgræs og snerler har alle lange krybende rødder, der infiltrerer og udkonkurrerer omkringliggende vækster. De formerer sig dels ved rodskud og ved frøformering, så bekæmpelsen skal både foregå over og under jorden. Ved kraftig infiltration anbefales det at grave hele jordstykket igennem med en greb, så rødderne kan lirkes op frem for at hakkes over. Rødderne skal smides i affaldsbeholderen ved indgangen. Kvikgræsrødder er tynde og særligt de hvide rodspidser (rhizomer) er sprøde og brækker let af til nye skud. Kvikgræsrødder løber typisk omkring 10-15 cm i dybden. Skvalderkålsrødder er mørkere og løber både vandret og lodret helt ned i 25-30cm dybde. Snerlens rødder er hvid-gullige og tykke. De vokser sig tykkere og mørkere med alderen og kan ligge endnu dybere, hvis man lader moderroden udvikle sig uforstyrret. Får man til gengæld bugt med de værste rødder kan man holde dem i ave ved at hive nye skud af over jorden.

pigæble

Pigæble er en kraftig plante i natskyggefamilien med et kraftigt, vidtforgrenet rodnet Planten er giftig, og er tidligere brugt som lægeplante og sælges stadig som prydplante forskellige steder. Den er ikke velkommen i nyttehaveforeningen, da hele planten er giftig. Den er farligst for børn, men vi anbefaler under alle omstændigheder at bruge havehandsker ved håndtering af planten. Bispebjerg hospital har beskrevet symptomer på forgiftning. Klik på billedet ovenfor for at gå til deres hjemmeside (eksternt link)

Skadedyr

De allerfleste dyr i naturen er, ja netop natur. De er derfor en naturlig del af vores nyttehave og har en funktion for den naturlige balance.
Vi skal dog sørge for at holde bestanden af dræbersnegle og voldsnegle nede. De er invasive, og de æder alle vores afgrøder, hvis vi ikke holder dem kraftigt nede.
Fjern de små hvide æg, når du finder dem i jorden, typisk lige under jordoverfladen. De skal tilintetgøres – mases eller puttes i en lille lukket plastpose og smides i dagrenovationen. De små og store snegle skal også indsamles og tilintetgøres. Det mest humane er at knuse dem hurtigt.

Vi udleverer også sneglemiddel, som kan lægges ud på jordloddet løbende gennem sæsonen. Det sneglemiddel vi har, er godkendt til økologiske gartnerier.
Du kan hente små poser ved formandens skur.

Nedenfor kan du læse mere om hvordan du genkender havens skadedyr og bekæmper dem.

Dræbersnegl

Iberisk skovsnegl/dræbersneglen er en nøgensnegl, som findes i mange grå-brune og okkerfarvede nuancer. Babysneglene er lysegrå mens dræbersneglens æg er mælkehvide/æggeskalsfarvede 3-4mm i diameter. Andre snegleæg er mere glasklare i farven. Snegleæggene ligger typisk i klumper à 20-30æg 2-10cm under jordoverfladen eller under brædder eller andre skyggefulde steder med fugt. Hver Dræbersnegl kan lægge 400æg/sæson og bekæmpes ved at klippe dem over/hakke dem over med en spade, eller ved at udlægge sneglemiddel, der er godkendt til økologisk jordbrug. Haveforeningen indkøber disse blå korn af jernfosfat til fri afbenyttelse.
Klik på billedet for at lære mere om Dræbersneglen (eksternt link)

Plettet voldsnegl

En plettet voldsnegl (Cantareus aspersus / Cornu aspersum) har et brun-sort stribet eller plettet hus, der typisk bliver mellem 2,5-4cm stort. Evt. striber går typisk på tværs af huset. De er lige så invasive og altædende som Dræbersneglen - og lige så god til at lægge æg. Sneglemidlet er dog ikke helt så effektivt mod dem, så her er den manuelle indsamling og aflivning ekstra vigtig. Knus dem hurtigt med en spade eller en sten. Pas på ikke at forveksle den med almindelig hussnegl (hvis striber ligger langs med sneglehusets bue) eller små Vinbjergsnegle, der er fredede og genkendes på deres ensfarvede huse i hvid/grå/mandelfarve.
Klik på billedet for at lære mere om voldsneglen (eksternt link)

Oldenborrelarver

Oldenborren lægger æg under jorden og de udklækkede larver, der bliver 20-50mm lange. Larven er hvid-gullig med et brunligt hoved. Den ligger i jorden i 3 år, hvor den mæsker sig i planterødder. Du må gerne hakke den over, hvis du støder på den, når du graver i din nyttehave. Oldenborrelarverne var tidligere et stort problem, men efter flere landsdækkende indsamlinger af mere end 5 milliarder larver og biller, kom bestanden under kontrol, men de kan stadig spise dine afgrøder - især, hvis du har et havelod, der har/har haft meget græs og ukrudt. Klik på billedet for at lære mere om oldeborren og dens larver (eksternt link)

Kållarver

Kålsommerfuglene er smukke og yndefulde som de danser rundt mellem havens blomster i forår og sommer. Deres larver kan dog decimere dit kålbed i løbet af en nat, hvis du har glemt at lægge net over dine kål, eller hvis du har glemt at destruere de gule æg under bladene. Den store kållarve er grøn med sorte pletter mens den lille er helt grøn. De sidder kun på kål og planter af brassica-familien, så de er lette at genkende. Hvis du vil have din kål for dig selv, bliver du dog nødt til at gøre kort process med dem. Kvas de små med fingrene eller under din sko. De store kan klippes/hugges over lige bag hovedet. Vi anbefaler dog at lægge net over dine kål omkring Skt Hans for at undgå det mest ivrige kuld. Klik på billedet for at lære mere om kålsommerfuglenes larver